Mertz Jagt & Fritid – din lokale våbenbutik i Nykøbing F. med erfaring, ekspertise og gode priser
Mertz Jagt & Fritid har sine rødder i Johs. Mertz, som blev grundlagt for over hundrede år siden, men det var først i 1997, at jagtbutikken begyndte at tage form, da Johs. Mertz valgte at bestille et mindre udvalg af jagtskjorter hjem og sælge dem blandt landbrugs- og skovmaskinerne. Derefter gik der ikke lang tid, før man opdagede, at behovet for jagt- og friluftsrelaterede produkter var større, end hvad man først havde troet. I 1998 åbnede man Mertz Jagt & Fritid for udelukkende at fokusere på jagt- og friluftsrelaterede produkter.
I de kommende år udvidede man butikken, og sortimentet voksede, så det ud over jagtskjorter omfattede alt fra våben og ammunition til friluftsudstyr. I dag finder du 600 kvm med nye og brugte våben, optik, jagttøj, sko, outdoor og jagttilbehør i butikken i Nykøbing F. Senest har butikken tilføjet eget våbenværksted i 2021, således tilbydes der også våbenreparationer samt service af alle tænkelige våben.
Mertz jagtudstyr og friluftstilbehør
Hos Mertz Jagt & Fritid har vi noget for alle, som elsker at være ude i naturen. Vi er selv jægere, fiskere og friluftsentusiaster, og vi har stor erfaring inden for alle vores produktområder. Her kan du være sikker på, at du får førsteklasses service og professionel vejledning. Start dit næste eventyr hos Mertz Jagt & Fritid – på gensyn i vores våbenbutik i Nykøbing F.!

